I nat drømte jeg om Paris. Jeg drømte om Paris’ små sidegader der slængrede sig rundt og forbandt byen i varme. Jeg drømte om at sidde på toppen af Eiffeltårnet og føle mig større end den menneskemængde, der krydsede gaderne. Jeg drømte om en lille ferielejlighed midt i Paris, hvor jeg hørte jazz og nød varmen og duften fra omkringliggende restaurenter.
Jeg drømte om herreløse hunde, som daskede rundt og ledte efter rester. Om mænd i høje hatte, der løftedes mens jeg blev foræret et smil. Springvand der sprudlede friskt og klart og stænkede mig på kinden i en herlig leg.
Men idet jeg tørrede vandet af min kind og snublede over en sød lille kantsten vågnede jeg op her i min seng i kolde Danmark. Her hvor blæsten rusker i træerne og husene. Hvor regnen siler ned i hovedet på mig, hvis jeg skulle have glemt min paraply. Hvor folk de iler rundt i deres travle hverdag og bestemt ikke løfter på hatten og blinker.
Her hvor solen hurtigt går ned og jazzen er blevet lykkeligt glemt. Her dufter ikke af omkringliggende restaurenter. Hvis man er heldig kan man dufte popkorn fra biograferne.
Jeg savner allerede Paris. Også selvom det bare var en drøm om et sted, hvor jeg aldrig har været. Jeg håber, at jeg drømmer den samme drøm i nat eller at jeg, endnu bedre, drømmer videre på den samme. Så håber jeg, at jeg møder en sød fransk mand, der kysser min hånd og viser mig byens skønheder.
Hvad drømte du I nat?