Sad i min bil og hørte radio den anden dag med min 15 årige niece. I radioen spiller de sangen; Jeg vil ha’ en rapper, jeg vil ha en rapper. Dette satte så en lille samtale i gang mellem min niece og jeg. Jeg er selv mest til mænd i jakkesæt, måske fordi jeg er ved at være lidt ælder end jeg har lyst til at indrømme. Jeg spørger så min niece om hvad det er hun synes der er super fedt ved at det streetwear. Hun går selv ofte i hængerøvs bukser, er vild med alt for store hættetrøjer som hun kan putte sig ind i. Hun er en pige med argumenterne i orden. Hun forklarer lidt løst og fast om at hun synes gå i små stramme bukser og toppe ikke er fedt. Hun siger at hun ofte føler sig utrolig udstillet når alt modetøjet i popverden skal være så tæt siddende. Hun har ikke et gram for meget på kroppen, men som hun selv siger, derfor får man alligevel små ”deller” når man sidder ned. Hun snakker derud af. Jeg må give hende ret i mange af hendes antagelser. Hun er flot pige i forvejen, med meget store bryster, hun føler sig udstillet i små toppe. Men når hun tager en T-shirt på og et par hængerøvs bukser på sig, så føler hun sig rigtig godt tilpas, og der er ingen der kommer med dårlige og sjofler vittigheder. Så nu må vi hellere ud og shoppe lidt flere hængerøvs bukser til hende!

Her hvor solen hurtigt går ned og jazzen er blevet lykkeligt glemt. Her dufter ikke af 
